Mobile first

Da vi skulle redesigne Textil Print valgte vi en helt ny tilgang til det at designe hjemmesiden. Vi har altid være store tilhængere af responsive design, hvor siden tilpasses brugerens enhed. Men i modsætning til tidligere valgte vi denne gang at fokusere på det mobile layout før vi tog os af de større skærmstørrelser. Vi bevægede os med andre ord fra lille til stor, og ikke fra stor til lille.

Hvorfor mobile first?

Det kan virke bagvendt først at designe til den mindste skærmstørrelse, men i virkeligheden er det fuldstændig logisk:

1. Vækst

I takt med at smartphones og tablets bliver mere og mere udbredt er flere også begyndt at bruge disse til at søge og finde oplysninger på nettet. Faktisk peger undersøgelser på, at smartphones i 2013 vil blive brugt mere til internet-surf end computeren.

2. Begrænsninger (=fokus)

Fordi mobile-enheder er begrænset af en lille skærmstørrelse er det nødvendigt at være meget selektiv med hvilken information brugeren skal præsenteres for. Ellers bliver det let uoverskueligt og besværligt at navigere hjemmesiden. Hvis du fra starten af projektet planlægger hjemmesiden, så den er optimeret til mobile-enheder kan du sikre at kun den mest væsentlige information indgår på hjemmesiden. Det er alligevel bevist, at brugere kun læser 20% af din sides indhold – så det er vigtigt at være skarp i din kommunikation.

En anden overvejelse er indlæsningshastigheder. Mange traditionelle hjemmesider er meget grafiktung og indlæses derfor langsomt på de langsommere mobileforbindelser. Ved at følge et simpelt programmeringsprincip kaldet progressiv forbedring (på engelsk: progressive enhancement) kan vi nøjes med at indlæse det mest basale layout på mobile-enheder for derefter at tilføje ekstra grafik, baggrundsbilleder o.l. på større skærmstørrelser. Det sikrer desuden at hjemmesiden er designet med indholdet i fokus, så hjemmesidens budskab altid er i centrum. Det betyder at unødvendigt fluff og pynt skæres fra. Resultatet er altid en mere brugervenlig, indholdsstyret hjemmeside.

3. Muligheder

Selvom mobile-enheder har nogle begrænsninger ifht. computeren, åbner det også en lang række spændende muligheder. Mest oplagt er det at benyttet “multi-touch” til at forbedre brugeroplevelsen. Nøgleordene er pinch, swipe, drag og tap. Man kan f.eks. gøre det muligt at navigere et billedegalleri ved at “swipe” et billede ud af syne og det næste ind i på skærmen.

Men mobile-enheder er også udstyret med andre teknologier, der kan bruges kreativt:

  • Få lokalitetsinformation om dine brugere via den indbyggede GPS-teknologi.
  • Audio og billede input fra det indbyggede kamera og mikrofon.
  • Information om enhedens orientering (landskab eller højkant).
  • enhedens orientering ifht. verdenshjørnerne via det indbyggede kompas.

Mod et flydende og mobilt internet

Internettet er i dag en flydende størrelse, hvor du ikke længere kan være sikker på om din hjemmeside bliver vist på en smartphone, PC – eller på stuens 42” fladskærm. Det er altså ikke længere nok at ens hjemmeside kun er optimeret til en skærmstørrelse.

Den mobile revolution er først lige begyndt, men allerede nu kan du ikke længere ignore mobilbrugerne. De mobile-enheder er kommet for at blive, og det er vigtigere end nogensinde at have en stærk profil på tværs af enheder og skærmstørrelse.