Hvad koster en hjemmeside?

Vi bliver ofte spurgt, hvor meget en hjemmeside eller webshop koster. Nogle firmaer tager en fast pris og leveringsdato for deres ydelser, men vores erfaring siger, at alle projekter er forskellige og bør behandles som sådan. Vi kan designe en hjemmeside på to dage – og vi vil også gerne garantere, at den kommer til at ligne og præstere som en hjemmeside, der har taget to dage at lave. Du får med andre ord, hvad du betaler for. Godt design er en investering i din forretning!

Der er som regel flere løsninger på et problem, og ved at dele dit budget med os på forhånd kan vi bedre fordele vores tid og resourcer, så du får mest muligt for dine penge. Vi sparer dig også for, at læse tilbud igennem, der måske ligger udenfor dit budget i både den ene og den anden retning.

Grundlæggende arbejder vi med tre budget-kategorier:

Discount løsningen

Har du et lavt budget er vejen frem et standard tema. Vi kan hjælpe dig med at finde og installere et tema, der passer (nogenlunde) dig og din forretning for en brøkdel af den pris, det koster at designe en hjemmeside fra bunden. Fordi standard temaer normalt er designet til en meget bred målgruppe kan det passe sådan nogenlunde…men aldrig helt perfekt til dig og dine mål. Derfor anbefaler vi kun denne løsning, hvis du absolut ikke kan afsætte flere resourcer til projektet.

Den billige løsning

Vi kan også finde et tema, der passer nogenlunde til dine behov og derfra modificere det, så det passer din forretning bedre. Det er, med andre ord, lidt ligesom at sende et par bukser til skrædderen for at få dem lagt op. Bukserne sidder og føles bedre, men snittet og stilen er bestemt på forhånd.

Den optimale løsning

Den optimale løsning, fra et design og branding synspunkt, er at designe siden fra bunden med netop din forretning og mål for øje. Vi har 100% kontrol over sidens visuelle udtryk, struktur og brugeroplevelse. Det er med andre ord, for at bruge min analogi fra før, det skræddersyet jakkesæt, som er perfekt tilpasset til netop dine mål.

Vi kan udarbejde kvalitetsløsninger indenfor hver af de overnævnte rammer, men det er nødvendigt at du afstemmer dine forventninger med dit budget. Hvis vi kender budgettet på forhånd kan vi bruge mere tid på dit projekt og mindre på urealistiske løsningsforslag.

For at vende tilbage til spørgsmålet fra overskriften, så er der ikke noget endegyldigt svar. Det afhænger i høj grad af projektet. Vi har arbejdet på hjemmeside og webshop projekter med et budget på alt fra et par tusinde kroner til 30.000 plus.