Hvad er et content management system (CMS)?

Når vi er på kundebesøg er et tilbagevendende tema altid content management systemer – I daglig tale bare omtalt som CMS. Vi oplever ofte at udtrykket CMS bliver misforstået, og det kan være svært at kende forskel på myte og fakta.

Jeg vil i denne artikel forsøge at forklare hvad et CMS er (og ikke er), så du er bedre rustet, når du skal have ny hjemmeside.

Hvad er et Content Management System?

I en nøddeskal er et CMS et "indholdsadministrationssystem". Det vil sige, at du via systemet kan administrere indholdet på din hjemmeside uden programmeringserfaring. Du kan f.eks. tilføje/slette informationer, oprette nye sider eller nyheder.

Langt de fleste CMS kører direkte i din browser. Dvs. at du logger ind på en hjemmeside, hvor du har oversigt over alle dine sider, og kan rette dem i en teksteditor ala Microsft Word.

Du kan altså med andre ord opdatere indholdet på dine sider fra et hvilket som helst sted i verden – bare du har en internetopkobling.

Et CMS er ikke løsningen på dine problemer

Ofte giver disse standard løsninger dig lov til at oprette sider når du vil, og hvor du vil, med en standard skabelon. Det skaber hjemmesider uden retning og tanke på brugervenligheden. Det er lidt som at tilføje et rum til en grundplan uden at tænke på døråbninger. Derfor ender hjemmesider, der tilkoblet et content management system, ofte med tiden at være usammenhængende og uden retning fordi forskellige personer har tilføjet side på side i forskellig skrivestil og uden tanke på sidens heiraki.

En god hjemmeside har i, modsætning til overstående, skræddersyet sider, der er indbyrdes forbundet på en logisk og brugervenlig måde, så dine kunder kan finde relevant information så hurtigt som muligt.

Der er ikke en one-size-fit-all løsning

Desværre er der en tendens til blandt web designere at give de bagvedliggende systemer alt for stor fokus. Det er ikke unormalt at se tilbud på design af hjemmeside i f.eks. Wordpress eller Joomla for en fast, lav pris. Tilbuddet i sig selv kan være fint nok, hvis du altså ved, at standard Wordpress er den optimale løsning for dig og din virksomhed.

Der er bare et problem med standard tilbud som overstående: det tager ikke udgangspunkt i din virksomhed. Det er en let løsning for udvikleren, og det kan være attraktivt for dig på grund af den lave pris, men i sidste ende kan det vis sig at være en dyr fejltagelse.

Indholdsstyring

Der findes mange forskellige løsninger på indholdsstyring af dine hjemmesider. Den bedste løsning findes bedst i dialog mellem dig og din web designer. Det hjælper som regel at tænke på din hjemmeside, som en brugeroplevelse, hvor det ikke er mængden af indhold, men værdien af indholdet, og hvor let dine kunder finder frem til denne, der er afgørende.

Hos Origo Web Design er alle CMS løsninger forskellige og tager udgangspunkt i hvilke sider og områder, der skal bruge løbende opdatering. Det sikre at vores kunders hjemmeside altid fremstår som de var tiltænkt.